25 Års Jubilæum Med Damefodbold

1.jpg

Året 2014, er året hvor vi i Valby Boldklub Af 1912 fejrede vores dameafdeling 25 års jubilæum. 

Vi valgte at markere dette, med en åben reception lørdag d. 23. august. På denne solrige formiddag, kunne vi samles over lidt mundgodt og tænke tilbage over hvordan dameafdelingen var, hvordan den er nu og ikke mindst hylde de personer der har gjort det hele muligt bl.a. gennem formanden Jesper Dyjak´s tale.

 For når man taler om damefodbold i Valby Boldklub, kan man ikke undlade at nævne Allan Jensen, der ligeledes kan fejre jubilæum i klubben. Allan Jensen har ydet meget, til særligt dameafdelingen, både sportsligt, som hjælpetræner og pleje af spillere som holdleder. Desuden har han også fungeret som en ven, man kan komme til, uanset hvorvidt problemerne omhandler fodbolden eller ej.  Vi siger mange tak til Allan, for sin indsats og ikke mindst interessen for dameafdelingen som stadig er der, selv efter så mange år.

 Ydermere er det også vigtigt at nævne vores støtteklub, Zebraklubben der er af stor betydning for klubben. Zebraklubben valgte at give hele dameafdelingen, altså hvert enkelte spiller, en sølvhalskæde med vinge på, samt et lyserødt armbånd- alt sammen til fordel for Kræftens Bekæmpelse, herunder Støt Brysterne som pengene går til. En gave som faldt i god smag hos damerne, der allerede tog den på om aftenen under den interne klubfest.  Derudover gav Zebraklubben pigerne en T-shirt, som de kunne træne i. Tak for gaverne. Også en tak, til Rudi Schmidt, hvis gave vil gavne damerne.

Tak til alle jer, der mødte op, både til receptionen og den interne klubfest.


Se også