Røverhistorier

VB BILLEDER GENNEM TIDERNE (107).jpg

I en klub, som Valby Boldklub, der har en del år på bagen, er der bunke- vandre- og røverhistorier tilknyttet, der på sin egen måde tegner et billede af klubben og dens medlemmer.Nulevende som savnede. Historierne bliver sjældent mindre underholdene af at blive genfortalt. Her et par stykker af dem:

Holger

Der går en historie om Walther, der ringer hjem for at fortælle, at han står og spiller tennis med Holger. Holger var en kontakt, vi havde i vores tyske venskabsklub, Niendorfer Tsf, lige uden for 
Hamborg.  ”Nej hvor hyggeligt”, 
svarede konen, ”Kan du ikke invitere ham hjem at spise?".”Nej du, den går ikke, for jeg er i Hamborg!”, svarede Walther. 

Sikke en fest…

Det var en lørdag sommerdag, hvor vi skulle kamp ude mod Viktoria, tror jeg nok, i Københavnsserien. Vi skulle allerede spille kl. 13, så vi var sikkert sat til at møde kl. 11. Vi mødtes normalt et par timer før, når vi spillede udekampe. Aftenen inden havde der været stor fest i klubhuset. Kan det passe, at det var Rudis 50 års fødselsdag, der var blevet fejret? Det bar klubhuset præg af. Mon ikke at Rudi i dag ville have klaget over den tilstand, klubhuset var efterladt i :) Tilsyneladende havde det været en ”våd” fest til den lyse morgen, for på en af bænkende udenfor lå Walther og "slappede af". "Hvem skal I spille imod?", spurgte han, da han så os. Da han fik at vide, at det var ude mod Viktoria, sagde han straks: ”Jeg ta’r med!”. Så sagt så gjort. Vi fik plads til Walther i en af vores biler, og han tog med os ud og så os spille. Hvad kampen blev, kan jeg ikke huske. Til gengæld husker jeg, hvad Walther sagde, da vi returnede til klubhuset efter kampen: "Jeg må også se at komme hjem, min kone ved ikke hvor jeg er”. 

Et lift…

Efter en kamp sidder nogle stykker og drikker øl, blandt andet ”Esser” og ”Dommer Martin”. Da der efterhånden ”er rendt en del vand gennem åen”, siger Martin, at det nok er på tide at tage hjem, hvorefter Esser siger, at hvis han bliver lidt længere, så kan han køre med ham. Da det er blevet tid til at vende snuden hjemad, går de ud til Essers bil. Esser åbner bagsmækken og tager en folde-ud cykel op og kigger på Martin, hvorefter han siger  ”Er du gående? Jeg troede, du var på cykel!”

Svigerforældre 

Valby skulle på træningslejr på Langeland. Da bussen, de skulle køre i, runder Toftegårds Plads, ser de Tommy komme gående med en pose morgenbrød. De holder ind til siden, så de kan hilse på ham. Da Tommy hører hvor de skal hen, beslutter han sig for at tage med. Det var en fin tur, men da det bliver søndag siger Tommy, at han nok hellere må ringe hjem. Konen vidste ikke, hvor han var. Han skulle jo bare ned for at hente morgenbrød. Svigerforældrene var på besøg!

Efter Cigaretter

Jeg kan ikke huske, om jeg havde trænet eller spillet kamp, men på vej fra omklædningen over til klubhuset går jeg langs banen. På en bænk sidder Tommy (vores førsteholdstræner) og ser fodbold. Jeg sætter mig ved siden af ham, og vi ser næsten kampen færdig. Pludselig udbryder Tommy: ”Nåh, jeg må også til at komme hjem…Det er min datters fødselsdag…Vi har huset fuld af gæster…jeg sagde, at jeg bare skulle ned efter cigaretter!” 

En tå(ge)hyler af dimensioner

Vi var i gang med fodboldkampen. Vi var old boys – (dengang fandtes ikke veteran, superveteran, masters m.m.). Vor venstre back var POUL DEHN, en stor kraftig fyr med et godt spark i. Det var tåget, men vi spillede alligevel. På et tidspunkt sparkede Poul mod mål, bolden sejlede af sted – over målet og ind på banen bagved. Denne bane var tom – vi var faktisk helt alene i området. Så vi ledte efter bolden i tågen i en rum tid. Da vi langt om længe fandt den, var den helt flad!!! Det var en af de gamle læderbolde med snøre. Sikken en sparketeknik – det snakkede vi meget om bagefter.

Respekt

Old boys skulle spille mod Frem’s old boys. Hos Frem var John Hansen og Per Henriksen med – de var altid gode for godt humør på banen. Frem’s holdleder var legendariske Pauli Jørgensen. Vi hørte ham true sine spillere med, at hvis de ikke spillede ordentligt, ville han sætte sig selv ind. Vi havde inden kampen aftalt, at hvis Pauli kom på banen og fik bolden, skulle vi lade ham gøre, hvad han ville med den. Pauli var godt oppe i årene, og vi skulle ikke risikere at skade ham. På vort hold var Benny Nielsen, et konditions-fænomen. Han var bokser, Danmarksmester og Nordisk mester i sin klasse. Benny går på et tidspunkt tæt på en Frem’er og tager bolden fra ham. Da han kiggede op opdagede han at det var Pauli. Benny spillede bolden tilbage til Pauli og trådte nogle skridt tilbage og sagde ”Undskyld”! 


Se også